Invester i Bourgogne

Bourgogne er den eftertragtede egn, selve hjemstedet, for nogle af verdens bedste og dyreste vine. Hvis du er vinkender, deler du formentlig samme kærlighed sammen med andre vinelsker for de mange særegne rød- og hvidvine fra Bourgogne-regionen.


Læs mere om hvorfor Bourgogne er så eftertragtet, dens rige historie og kendetegn og, vigtigst af alt, hvilke producenter som er værd at holde øje med.

Der er utallige årsager til, at Bourgogne er et populært område blandt investorer. Bourgogne er en region med en farverig mosaik af vinhistorie, som går årtusinder tilbage. Med så markant en historie er Bourgogne en gylden mulighed for investering. Navnlig fordi vinens kvalitet er uforlignelig.  

Investering i eksklusiv vin hviler på det fundamentale helligbrøde, at efterspørgslen overstiger et stærkt begrænset udbud. For topvinenes vedkommende henviser vi ofte til produktioner af nær-mikroskopisk størrelse.
Hvis vi er så frække at sige det, skal der i forvejen eksistere en ubalance mellem de generelle vilkår såsom udbud og efterspørgsel. Det gør selve vinen attraktiv og et aktiv. Dét rigt kombineret med et løbende forbrug, giver den tålmodige investor en pålidelig forudsætning for at lave en god investering.

Indholdsfortegnelse

Bourgogne – En region under rivende udvikling

De seneste 5 år har vi oplevet en dramatisk stigning i priserne på både røde og hvide Bourgogne vine. 123%. Den udvikling opstår fordi, at efterspørgslen er markant større end udbuddet. Og siden Bourgogne er en lille region under franske reguleringer, er det ikke muligt at udvide produktionen med flere marker. Det er simpelthen ikke muligt at matche den høje efterspørgsel.

De beskedne producenter – af størrelse, ej af navn – i regionen såsom Nathalie Vigot, Nicolas Faure, Lamy-Caillat, Arnaud Mortet, Charles Lachaux og Domaine Tortochot har oplevet selvsamme stigninger på pris. Og meget tyder på, at de nævnte producenter kommer til at være regionens markante skikkelser i den nære fremtid.

Vores vurdering af Bourgogne er, derfor, at det stadig er en vældig attraktiv region, når vi diskuterer investering. Vi ser et enormt potentiale hos de nye vinmagere især, og udskiftningen af generationer, i denne konservative region, åbner dørene op for spændende investeringscases. Ydermere, mener vi, at en årgang som 2019 – som har præsteret en kvalitet uden lige – er spændende, især når vi ser på det faktum, at mange landsbyer i Bourgogne har præsteret en kvalitetskvotient på 70% grundet et skiftende klima.

Investering i Bourgogne – En risiko man kan forholde sig til

Bourgogne er et af de mest attraktive regioner i dag for både smag, kultivering, og, ikke mindst, investering og afkast. De imponerende afkast som regionen Bourgogne har båret med sig de senere år, har tiltrukket sin del af ivrige vininvestorer. Det bør dog understreges, at risiko er ofte afkastets følgesvend.
 
Bourgogne har oplevet dramatiske prisstigninger de senere år. Derfor er det vigtigt, at man som investor bør forholde sig til, hvor høj en pris disse vin kan bære. Er det et realistisk scenarie, at opleve et 8% årlig afkast på en vin, hvis værdi er svulmet til svimlende 100,000 euro grundet ivrig spekulation? 
Hvis vi ser på vin som et investeringsaktiv kan vi hermed samle fakta i et bredere perspektiv: i de seneste 15 år har vin, i gennemsnit, leveret et årligt afkast på ca. 8,4%, mens det i samme periode har oplevet svingninger på 5,1%. 
 
En nøgtern analyse af denne udvikling vil konkludere en såkaldt sharp ratio på 1,53 mod 0,57 for guld og 0,61 for S&P 500. Dette står som bevis for, at en tilføjelse af vin som aktiv, kan optimere en investeringsporteføljes risikojusterede afkast.
 

Om Bourgogne

I det østlige Frankrig ligger Bourgogne. Regionens karakteristiske placering gør, at indbyggerne oplever varme somre og kolde vintre. Bourgogne er en lille region, som er mindre end 30.000 hektarer, der strækker sig hovmodigt fra Chablis i nord til Macon i syd. 
 
For god ordens skyld, opdeles Bourgogne i 5 underområder:    
●      Chablis
●      Côte de Nuits
●      Côte de Beaune
●      Côte Chalonnaise
●      Mâconnais 
 
Jorden under bøndernes travle fødder er ideel til vinproduktion. Med sin sammensætning af kalksten, ler, grus og sand gør det, at især Pinot Noir druen trives exceptionelt godt i Bourgogne. Det er blot en af de mange årsager til hvorfor, Bourgogne rødvine anses som de absolut bedste. Ydermere, danner de marker med rigt indhold af kalksten en ideel grobund til dyrkning af Chardonnay-druen, som tillige er regionens mest populære drue.
 

En historie af mytisk karakter

Med romernes marcherende indtog i Bourgogne begyndte en stolt vintradition, som skulle leve stolt gennem generationer og generationer. Under middelalderen var området et hjemsted for dusinvis af vigtige kirker og klostre. Munkene overtog den stolte og konservative vintradition. Munkene, med deres uforlignelige disciplin, vedligeholdt markerne og afgrøderne, de forfinede produktionsmetoderne, og holdt en streng dokumentation af deres eksperimenter. Munkenes fornemme arbejde danner til den dag i dag, selve grundlaget for mange vinproducenter i området blandt andet hos Grand Cru og Premier Cru.
 
Under enevældet mistede kirken sin magt, og var nødsaget til at sælge af sine vinmarker, hvilket udgjorde en kompliceret proces. Processen blev ikke mindre kompliceret ved indtoget af Den franske revolution. Ydermere havde Napoleons arvelov betydning for fordelingen af markerne, hvilket er årsagen til, at området i dag ejes af flere forskellige vinproducenter. 
 

De særlige kendetegn

Vine fra Bourgogne laves på 4 hoveddruer. Andelen af disse angives her i procent:
●      Pinot Noir – 35%
●      Gamay – 8%
●      Chardonnay – 49%
●      Aligoté – 6%
 
Når vi retter vores strenge fokus på investering, fokuserer vi her på vine, som er brygget på 100% Pinot Noir eller 100% Chardonnay. 
 

Rødvinen

Pinot Noir fra Bourgogne er lette og elegante. De er kendt for at variere i smag og kraft netop på grund af de unikke jordforhold, som tilhører de respektive vinmarker. I vinverdenen betragter man Bourgogne som værende et koldt klima, hvilket betyder, at vinene har en lav alkoholprocent. Bourgogne rødvine er ofte også lysere i farven end andre kendte rødvine. 
 

Hvidvinen

Hvidvine fra Bourgogne er kraftige og ligger mellem friskt, syrligt, og sprødt. Den yndede hvidvin produceres ofte af 100% Chardonnay, som er druen, der dækker 50% af vinmarkerne.
 

Appellationer

 
Regional vin
Regional vin er, groft sagt, cirka halvdelen af al vin, som ser sin vej ud af Bourgogne. Navnene som stolt pryder disse regionale vine, er typisk en særegen kombination af landsbyens navn, druens navn, produktionsmetoden, regionen eller climat/lieux-dits. En vin fra denne appellation ligger typisk i den billige ende af prisen og egnes ikke som investeringsvin.
 
Village Vin
Netop denne appellation er der regler, som skal overholdes. Village vin dækker over cirka 37% af markedet fra Bourgogne. De bruger druer fra særlige områder, som typisk er fra den landsby, vinen er døbt efter. Man skal væbne sig med det faktum, at Village vine også typisk er billige, og derfor ikke egnede som investeringsvine. Men vi er dog begyndt at se flere og flere eksempler, som er interessante som investeringsaktiver. 
 
Premier Cru
10% af markedet består af appellationen Premier Cru. Derfor er den yndede vin, markant dyrere end andre af Bourgognes appellationer. Premier Cru skal overholde strikse krav. Først og fremmest er der helt bestemte gårde, også kaldet ”climats”, som er stemplet som premiers crus (hvilket betyder første afgrøder). De er stemplet sådan på grund af deres høje vedvarende kvalitet. Beaune, for eksempel, tilhører den største appellation i Côte d’Or og har hele 42 gårde under sig, som er klassificeret premiers crus. 
Flasken er typisk mærket ”Appellation 1er Cru contrôlée” (hvilket agerer som et ”officielt stempel”). Det stempel er typisk efterfulgt af byens navn. Selve vingårdens navn optræder ikke nødvendigvis. 
Populære Premiers Crus appellationer er blandt andet Beaune 1er Cru “Les Marconnets”, Beaune 1er Cru “Les Cents Vignes”, Volnay 1er Cru “Les Caillerets” og Savigny-lès-Beaune 1er Cru “Les Peuillets”.  
 
Grand Cru
Vi slutter listen med den sidste og bedste: Grand Cru. Denne eksklusive appellation anses for det højeste absolutte niveau i Bourgogne. Grand Cru dækker for 1,5% af vine fra regionen, og er den appellation med det absolut laveste udbud – men også den højeste efterspørgsel.
Der er kun 33(!) Grand Cru marker i Bourgogne, som alle er kendetegnet ved langt overlegne jordforhold. 
Blandt de mest kendte, og stolte, marker er Le Montrachet, Chambertin, Romanée Conti, La Tache, Musigny, Bonnes Mares, Clos de la Roche og Clos de Vouget.
 

Producenterne i Bourgogne

Nævnt her er er de producenter, som vi har fulgt med enorm interesse. Disse producenter leverer typisk, når vi ser på kvalitet og smag. Deres unikke størrelse gør, at de kan opleve en nær-ikonisk størrelse i fremtiden, hvilket kan gøre dem til et spændende investeringsaktiv.

 
Udvalgte topproducenter fra Bourgogne

●      Domaine de la Romanée-Conti
●      Domaine Leroy
●      Domaine Georges Roumier
●      Domaine Armand Rousseau
●      Domaine Comte Georges de Vogüé
●      Domaine J.F. Mugnier
●      Domaine du Comtes Liger-Belair
●      Domaine Coche-Dury
●      Jean-Claude Ramonet
●      Domaine Leflaive

 
Producenter fra Bourgogne, der er værd at holde øje med

●      Nathalie Vigot
●      Moron Garcia
●      Nicolas Faure
●      Lamy-Caillat
●      Arnaud Mortet
●      Domaine Tortochot
●      Charles-Lachaux
 

Kom godt i gang allerede nu – invester i Bourgogne

Ønsker du at komme godt i gang med at investere i Bourgognes vine? Du kan oprette dig som bruger, helt gratis, på vores investeringsplatform. Allerede ved det trin, er du godt i gang. 
Efter oprettelsen kan vi hjælpe dig med at samle din portefølje, så du har de absolut bedste forudsætninger for at få succes som vininvestor. 
 
Du kan starte en portefølje helt ned til en værdi af 25.000 kr. Det giver dig en god mulighed for at investere i top-producenter, og spændende up-and-coming producenter, fra Bourgogne. 
 
Vi står for det hele: indkøb, opbevaring (vigtigt), forsikring samt løbende administration af din unikke portefølje. Du kan derfor roligt læne dig tilbage – fortrinsvis med en god vin – se hvordan din investering arbejder for dig. 
 

Opret din Jero-profil her

Opret en profil - helt uforpligtende - til vores investeringsplatform ved at udfylde dine oplysninger her.